Med baggrund i virkeligheden ude i sundhedsvæsnet. Hvor vi skal bruge personalet til det de er bedst til, og fjerne det overflødige bureaukrati. Har vi brug for en ny sundhedsplan.
Sundhedsvæsnet har brug for en genopretningsplan
Det danske sundhedsvæsen er enormt presset med eksplosivt voksende ventelister til snart sagt al behandling. Derfor er det med rette blevet et tema i valgkampen. Der er brug for at handle for at undgå et reelt sammenbrud. Det konservative Folkeparti ønsker at styrke sundhedsvæsnet massivt og har sat midlerne af til det. Med erfaring fra godt 21 år som læge, heraf 12 som speciallæge, kommer hermed mit bud på en redningsplan.
Den akutte 10 punkts redningsplan
Der er brug for et løft af lønnen til det personale, der ser patienter. Det er et selvstændigt problem, at lønnen for arbejdet med patienterne lønnes lavere end de administrative stillinger, der tillige med har attraktive arbejdstider. Løndannelsen i sundhedsvæsnet følger ikke udbuddet, fx får specialuddannede sygeplejersker ikke en løn der er konkurrencedygtig med det private marked og det skævvrider hele det kirurgiske behandlingsområde med personaleflugt som resultat. Vi vinder ikke personalet tilbage til sundhedsvæsnet før den faste løn bliver bedre for det sundhedspersonale med mest patientkontakt.
Der er brug for at ansætte flere uddannede lægesekretærer til håndtering af registreringer og formularer, og for at frigive speciallægetid. Herudover kan der ansættes farmakonomer til medicinhåndtering og terapeuter til at bistå med den akutte genoptræning.
Der skal laves en helt ny godkendelsesprocedure for udenlandsk arbejdskraft med langt større vægt på praktik og vurdering af deres færdigheder i det praktiske arbejde i afdelingerne. Der er brug for at ansøgerne prøves praksis og hvis de er gode og opfylder enkle krav, skal de kunne ansættes.
Der skal være en differentieret behandlingsgaranti, der sikrer, at alle muligheder for behandling udnyttes, og de mest syge behandles først. Det skal understøttes af et afregningssystem, der sikrer, at de mest syge behandles først.
Vi skal have en bedre udnyttelse af privatpraktiserende speciallægers kompetencer i ventelisteafviklingen, herunder oprettelse af flere ydernumre.
Der er brug for at uddanne flere praktiserende læger, så alle borgere kan få en læge tæt på og en seniorordning, så flere praktiserende læger får lyst til at blive lidt længere.
Der er brug for realistiske normeringer på sengeafdelingerne, der afspejler plejetyngden, så der bliver fokus på, hvad der realistisk muligt at tage sig af. Omsorg tager tid og kræver tillid og ikke mindst gode relationer til personalet.
Ambulanceredderuddannelsen skal anerkendes som en sundhedsfaglig uddannelse frem for chaufføruddannelse, så det bliver muligt at uddanne sig videre inden for sundhedsvæsnet.
Færre instrukser og retningslinjer, så det gøres let og enkelt at fremsøge, fremfor de nuværende 185.000. Det kræver fokus på ledelse og større faglig frihed til at tilrettelægge arbejdet, så overstyring undgås. Kontrol har ikke vist sig at gøre tingene bedre.
Der skal være tilstrækkeligt med sengepladser, så patienterne ikke bliver kastebolde mellem afdelinger.
Overnævnte er et grundlæggende opgør med årtiers forestillinger om, at omsorg kan sættes i regneark. Vi trænger til faglighed og realisme i styringen af sundhedsvæsnet.
